Besøg hos Xocolatl i Christiansfeld


Bænket i den smukt restaurerede café, hørte vi ejer Kim Rasmussen fortælle om smagsforskelle
på kakaobønner fra forskellige steder i verden. God kvalitet af chokolade afhænger ikke af
kakaoprocenten, men af gode kakaobønner og formalingsprocessen. De 24 deltagere fik herefter
mulighed for at smage på 6 forskellige chokolader.
Ude i bageriet fortalte Kim om starten med at bage honningkager, og om de problemer, det havde
medført.
Det glædede ham, at Magasin havde vist interesse og valgt Xocolatl som leverandør.
Aftenen sluttede med kaffe og fyldt chokolade. En god og informativ aften. Alle gik vist ud af
butikken med en lille pose med købte lækkerier.

Ingen kommentarer: