Besøg hos Haugård Retro og Design

Hjem og Kultur havde en hyggelig aften hos Haugård Retro og Design. Butikkens ejer, Marianne, havde disket op med både tapas og kage, så de 18 deltagere blev godt forsynede. Ud over meget godt til ganen bød aftenen på mange spændende ting og sager- både nyt og gammelt blev præsenteret indbydende og inspirerende. Der blev prøvet tøj i lange baner, rost og kritiseret, snakket, set på brugskunst og gået på opdagelse i de mange antikviteter og retrofund i gårdens stalde. Mange gjorde en god handel - de fleste tog hjem bærende på en pose. Haugård Retro og Design er et sted, mange nok vil vende tilbage til.

Ingen kommentarer: