Helt nye holdtyper torsdage

Torsdag i denne gymnastik-starts-uge byder på to helt nye hold. 19.35 er begyndercykelhold m/k til indendørs cykling i Skrave Fitness. Der er 8 ledige pladser, og holdet er tænkt til dig, der gerne vil snuse til indendørs cykling i Skrave er. Vi lærer de stationære indendørs cykler at kende, og prøver nogle af de ting, som en cykeltime kan bestå af, og lærer, hvordan man justerer i forhold til egen formåen. Du skal have tøj på, som du kan svede i, det behøves ikke at være stramt - og du skal selv have sko med. Du kan sagtens bruge almindelige sportssko eller lign. Døren ind til gymnastiksalen vil stå åben og så skal du få trin op af trappen - så er du ved cyklerne. 

Bagefter- på et nyt hold - er der Slowmotion. Her skal der arbejdes med smidighed, bevægelighed, fødder, balance, åndedræt og afspænding – kort sagt det, som giver større velvære i kroppen. Det er på ingen måde noget man kommer til at svede af, og en række af øvelserne kan laves siddende. Tag behageligt løstsiddende tøj på og et par strømper, og lad skoene blive hjemme.

Med venlig hilsen 
Gymnastikudvalget Skrave UIF. 

Ingen kommentarer: