Tirsdagsaktivitet i gymnastiksalen

TIrsdag aften starter et enkelt voksenhold i gymnastiksalen. Det er et hold, der kun kører 5 gange, dvs. fra nu og til og med uge 41. På Teknikholdet lærer du, hvordan du kan stabilisere din ryg, så du både til hverdag og til anden træning passer på den. Du kan bruge teknikkerne og din viden både når du går i fitness, løber, går, cykler eller dyrker anden sport. Har du problemer med ryggen eller skavanker i "bevægelsesapparatet", så er det her du lærer, hvordan du kan forebygge. Selv om det er et hold, så er meget af instruktionerne individuelle. 

Holdet starter kl. 20.00 og man møder bare op. Tag løstsiddende tøj på, som du kan bevæge dig i. Det er ikke et hold, hvor man kommer til at svede eller anstrenge sig. Det koster 100 kr. for alle 5 gange, og du får et indbetalingskort på beløbet. 

Med venlig hilsen 
Gymnastikudvalget i Skrave UIF. 

Ingen kommentarer: