JuleBevægelse i Skrave

Igen i år er der mulighed for at røre sig i juledagene sammen med andre i Skrave. JuleBevægelse i Skrave er i år fra den 21. til den 31. december. 

JuleBevægelse er for dig, 
  • der har en travl hverdag, og som måske har bedre tid eller bedre mulighed for at komme af sted hjemmefra i juleugen.
  • der gerne vil begynde at være mere aktiv, og har lyst til at være det sammen med andre. 
  • der vil tyvstarte nytårsfortsættet om at røre dig mere. 
  • der regelmæssigt er fysisk aktiv, og som gerne vil have variation i træningen og inspiration til nye ting.
  • og dig, der bare gerne vil holde julesulet væk fra livvidden.    
Alle kan være med – du behøver ikke at gå på hold til daglig.

Familieholdet den 29. er særligt tilrettelagt til børn. På de øvrige hold kan større børn deltage, man skal dog være opmærksom på, at aktiviteterne er tilrettelagt til voksne. Børn må gerne være i salen, imens. Husk også, at LegeVærelset i foreningshuset er en mulighed. Cyklerne i Fitness er voksencykler.

Betaling sker enten med 20 kr. pr gang pr. person til instruktøren eller et kryds på kontingentlisten for dem, der er på hold i forvejen og dermed får indbetalingskort. Gåhold er gratis. Familieholdet koster en 20’er pr. barn.

Det er her det sker:
Skrave Foreningshus ligger på Skravevej 14. Indgang i ”vinklen” mellem de to fløje. Gåturene starter enten fra Trekanten i Langetved, der hvor Anneksvej møder Langetvedvej eller i Københoved over for forsamlingshuset.

JuleBevægelse i Skrave udbydes af Skrave Fitness og Gymnastik i SkraveUIF.

Programmet er sådan her: 


Fredag den 21. december 16.40 - 17.20:
Indendørs cykling i Skrave Fitness, der er 4 ledige pladser. Kom 5 minutter før, hvis det er første gang du skal cykle inde. Husk egne sko. Bestil evt. plads ved at sende sms til Charlotte på 23 28 56 47 - bookning er bindende. Alle kan være med, for det er nemt at tilpasse cyklingen til egen formåen. God træning for dit kredsløb.

Lørdag den 22. december kl. 9.00 – 10.00:
Muskelhold Classic – effektiv muskel- og kredsløbstræning til julemusik. Vi slutter af med 10 minutters afspænding til musik fra det islandske støjorkester. Holdet denne dag er for alle – øvelser og sværhedsgrader tilpasses dem, der møder op. Det foregår i gymnastiksalen i Skrave Foreningshus. Instruktør Charlotte.

Søndag den 23. december kl. 13.00:
Gåtur ca. 5-6 km, rask tempo, vi mødes ved Trekanten i Langetved. (hvor Anneksvej møder Langetvedvej). Elsebeth og Randi er turledere. Som en sideeffekt lærer du dit lokalområde at kende.

Mandag den 24. december kl. 9.00-10.00:
Sjov bevægelse for voksne – vi vækker det indre legebarn og bevæger os på gulvet. Din krop vil elske det. Vi slutter af med grundige stræk og 10 minutters afspænding, så du er opladet til juleaften. Det foregår i gymnastiksalen. Instruktør Charlotte.

Onsdag den 26. december kl. 10.00:
Julehockey i gymnastiksalen i Skrave Foreningshus. Kort opvarmning, og så spiller vi ellers. Alle kan være med – kom og ha det sjovt. Både for mænd og piger. Instruktør Elsebeth.

Torsdag den 27. december kl. 10.00:
Gåtur ca. 5-6 km, roligt tempo, vi mødes ved LaBorg Antik/overfor Københoved Forsamlingshus. Ellinor er turleder.

Torsdag den 27. december kl. 13.00:
Her kører Trine en times indendørs cykling for dig, der gerne vil forbrænde julekonfekt og and og dig, som gerne vil prøve at cykle inde. Alle kan være med, for det er nemt at tilpasse cyklingen til egen formåen. Du skal selv have sko med og man kan sagtens køre med almindelige indendørs træningssko. Det foregår i Skrave Fitness.

Fredag den 28. december kl. 9.00-9.30:
Sjippeworkshop. Vi lærer at hoppe i sjippetov, og prøver nogle forskellige ting af. Sjipning er meget effektiv kalorieforbrænding. Tag tørre og rene sko på. Det foregår i gymnastiksalen. Instruktør Charlotte.

Fredag den 28. december kl. 9.30-10.30:
Kom og få inspiration til hvad du kan gøre for at få bedre balance, større smidighed og bevægelighed - som kan gøre din hverdag lettere. Ha’ tøj på, som du kan røre dig i, behold strømperne på ,men lad skoene blive hjemme. Vi skal være i gymnastiksalen. Instruktør Charlotte.

Lørdag den 29. december kl. 10.00-11.00:
Julebevægelse for hele familien. Kom i gymnastiksalen sammen med mor og far til en masse bevægelse for hele familien. Børn i alle aldre kan deltage. Voksne uden børn er også velkomne. Instruktør Karen Sofie.

Lørdag den 29. december kl. 14.00:
Her kører Trine en times indendørs cykling for dig, der gerne vil forbrænde julekonfekt og and og dig, som gerne vil prøve at cykle inde. Alle kan være med, for det er nemt at tilpasse cyklingen til egen formåen. Du skal selv have sko med og man kan sagtens køre med almindelige indendørs træningssko. Det foregår i Skrave Fitness.

Søndag den 30. december kl. 10.00
Gåtur ca. 5-6 km, rask tempo, vi mødes ved Trekanten i Langetved (hvor Anneksvej møder Langetvedvej). Elsebeth og Randi er turledere.

Mandag den 31. december kl. 10.00:
Vi kører nytårscykling til Champagnegaloppen og det, der ligner. Kom og få en sjov cykeltime sammen. Der er 8 ledige cykler. Det foregår i Skrave Fitness. Bestil evt. plads ved at sende sms til Charlotte på 23 28 56 47 - bookning er bindende. Alle kan være med, for det er nemt at tilpasse cyklingen til egen formåen. Du skal selv have sko med og man kan sagtens køre med almindelige indendørs træningssko.

Ingen kommentarer: