Jeres folkekirke i en Corona-tid

Regeringens tiltag for at forhindre smitte af Corona-virus fortsætter til den 13. april 2020. Det betyder at alle gudstjenester og kirkelige arrangementer er aflyst indtil da.
Dermed får vi desværre heller ikke fejret påskegudstjenester, selvom vi mere end nogensinde før har brug for at høre påskens budskab om opstandelse til os.
I skal dog vide, at jeg som sognepræst er til rådighed på telefon og I er velkomne til at ringe til mig for at samtale eller maile.
Der er også mulighed for at ringe til Folkekirkens "Sjælesorg på Nettet" hele døgnet rundt. Her kan man tale helt anonymt med en folkekirkepræst og mange benytter det.
I denne tid opfordres vi også til fælles bøn og tanker for syge, hver dag når landets kirkeklokker ringer.
Guds velsignelse, trøst og styrke til jer alle i denne tid.
Hilsen Kim Klarlund Bach.

Ingen kommentarer: