Aktivitetskalender på Skraves hjemmeside

Øverst på Skraves hjemmeside er der en aktivitets- og arrangementskalender.

Alle foreninger i Skrave lægger nu deres enkelt-arrangementer OG tilbagevendende aktiviter samt evt. tilmeldingsfrister ind på en kalender. Du kan betragte den som en "evighedskalender" omfattende ALT, hvad der foregår i Skrave - sådan af fælles interesse altså.

Det er de enkelte foreningers skribenter, der står for at lægge arrangementer ind. Dvs. det er foreningernes eget ansvar, at begivenhedsoplysninger er korrekte.

HER ER lidt om hvordan du kan bruge kalenderen



Når du kommer ind på hjemmesiden, så viser kalenderen altid de arrangementer, der på dagen og nogle dage frem. Her har jeg været inde den 25. september og kigge.

Klikker du på et arrangement, så "åbner" arrangementslinien sig, og du kan se detaljer såsom mødetid, arrangør, og hvis du er i tvivl, om hvor det foregår, så kan du klikke dig ind på et kort. De i foreningerne, der lægger arrangementer ind, tilstræber at lægge en adresse ind - og når du så trykker på "kort" - så får du vist på et kort, hvor mødestedet er, og du kan endvidere lave dig en kørevejledning. Nogle gange kan du også se link fra kalenderen og til omtalen af arrangementet på hjemmesiden.

Er du færdig med at kigge i detajlerne, så klikker du på aktivitetens titellinie - så lukker detajlerne sig.

Du bruger scrolle-dimsen i højre side til at bladre fremad i tid. Vil du tilbage til i dag, så klik på "idag" foroven til venstre.

Klikker du på fanerne "Uge" og "Måned" så får du vist kalenderen på uge eller månedsbasis. Agenda er den måde kalenderen er vist på, når du går ind på hjemmesiden.

Uanset, hvilken side, du går ind på, så ligger kalenderen altid for oven.



Vil du alene se arrangementer fra en bestemt forening - så klikker du på den lille firkant med en pil - til højre for "Agenda". Så kommer den en lang liste frem over de foreninger, her klikker du så på dem, som du ikke vil se, dvs. at tjek-mærket forsvinder. Her har jeg valgt alene at se aktiviteter fra Skrave - Hjem og Kultur.

Bruger du googlekalender iøvrigt privat eller arbejdsmæssigt, kan du overføre DELE eller HELE Skraves aktivitetskalender ved at klikke på googlelogoet forneden. Ønsker du at tilføje enkelt-arrangementer til din egen google-kalender, så skal du klikke på arrangementslinien, hvorefter det er muligt.

Alle arr. fra en forening
Hvis du som bruger af kalenderen på Skraves hjemmeside har brug for et overblik over en bestemt forenings aktiviteter, så findes der en let måde at få det på.

Som udgangspunkt fremgår alle foreninger af kalenderen. På billedet her peger pilen på en lille pil øverst til højre på kalenderen. Klikker du på denne, så åbner der sig en såkaldt "drop-down-menu" (fald ned menu), hvor du kan se alle foreningerne. Klikker du fluebenet væk ved de foreninger, du IKKE vil se, så ender du med kun at se, dem som, du vil se. Her er alle flueben, bortset fra Familie og Friluft fjernet. Herefter kan man så vælge at se dem på månedsbasis eller ugebasis, eller printet dem ud. Smart, ikke?

Og vil du tilbage til kalenderen i normal visning, så er den lette måde at klikke, der hvor der står Lokallivet i Skrave - så henter din browser hjemmesiden igen, og kalenderen ser normal ud.

Ingen kommentarer: