Gul rute - nu også med historier og billeder


Vis Gul rute - Københoved Skovvej på et større kort
Nu kan du få mere at vide om Skrave og få større kendskab til historien, kulturen og udviklingen i vores område. Holdninger og handlinger hos Skraves beboere i fortiden har præget området, og er synlige i dag, hvis vi åbner øjnene.

Du klikker på kortet her over, klikker på "knappenålene" og læser. Her er nemlig samlet stort og småt, som du kan opleve på den gule gå-rute i Københoved - helt på tværs af historiske perioder, kilder og fortælleformer. Du har også mulighed for fra fortællingere at klikke dig videre til dokumentation eller yderligere forklaringer.

Hvis du tjekker alle "knappenålene" på kortet over den gule rute, så får du et godt indblik i mangfoldigheden. Kortet med denne gå-rute har ligget her på hjemmesiden i knapt et år. Indholdet i "knappenålene" er først kommet på inden for den seneste måned, og det er del af Skrave Lokalråds igangværende it- og turistudviklingsprojekt. Formålet er at formidle Skraves historie på en lettilgængelig måde. Forestil dig, at du har mobiltelefon med internetforbindelse med dig, når du går rundt på ruten.
En stribe yderligere kort efter samme princip er p.t. under udarbejdelse. Skrave Hjemstavnsforening og Sønderskov-museet er involveret i arbejdet for at sikre, at de historiske oplysninger er korrekte. Kortene vil knytte sig til de eksiterende stier omkring Københoved, nye oplevelsesruter og basis-informationer.

Har du kommentarer til kortene og måde at formidle historien på, er du velkommen til at anvende kommentarfeltet under dette indlæg. Har du kommentarer eller tilføjelser til de enkelte knappenåle, kan du nederst i den pågældende knappenål klikke på Send og så give din kommentar. Du kan sende dem til mailadressen: post snabel a flexikom.dk.

Med venlig hilsen
Charlotte Hammer
(arme og ben for Skrave Lokalråd på denne opgave)

p.s. skulle hilse fra turtilrettelæggeren i Skrave Fodbevægelse og sige, at du kan påregne at komme forbi alle disse "knappenåle" i næste sæson.

Ingen kommentarer: