Kunst langs Hærvejen - Skrave Kirke

I våbenhuset i Skrave Kirke hænger dette billede: 










Billedet hænger der som følge af et kunstprojekt fra  2010, hvor Statens Kunstfond støttede et projekt med Kunst i det offentlige rum langs med Hærvejen. 12 vidt forskellige kunstnere med hver 400.000 kr. til at give deres bud på Hærvejen, som et mentalt og fysisk rum.

En af kunsterne var Per Bak Jensen med små sort-hvide fotografiske værker i en række kirker langs den historiske hovedvej fra Viborg til Sønderjylland. I værkerne præsenterer han den kristne symbolik gennem motiver fundet langs Hærvejen. Motiverne vil kunne genfindes af vandrerne langs Hærvejen.

Fotografierne er billedkunstner Per Bak Jensens nytolkning af kristendommens billedsprog, og du vil kunne genfinde motiverne på din vandring langs Hærvejen. Du kan se alle billederne fra alle kirkerne her til venstre.

De 13 kirker er: Viborg Domkirke - Grathe Kirke - Kragelund Kirke - Vrads Kirke – Nørre Snede Kirke – Øster Nykirke – Nørup Kirke – Bække Kirke – Skrave Kirke – Jels Kirke – Vojens Kirke – Sct. Nicolai Kirke – Kliplev Kirke.

I Kunst langs Hærvejen har også tekstilkunstere, billedkunstnere og arkitekter bidraget. Se mere om de forskellige projekter på denne hjemmeside: http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/udstillinger/Kunst%20langs%20Haervejen%20til%20hjemmesiden.pdf


Endvidere bidrager Per Bak Jensen med en lille evighedskalender med de tretten landskabsmotiver. Denne kan fås Viborg Turistbureau eller herbergerne langs med Hærvejen.



Ingen kommentarer: