Velbesøgt gymnastikopvisning og sæsonafslutning

Fredag den 24. marts var omkring 250 børn og voksne samlede til fælles afslutning af gymnastiksæsonen i hallerne ved Skibelund Gymnastik- og idrætsefterskole. Efter det fælles aftensmads-buffet-bord viste det 70 børn store Springloppehold, hvad de havde lært i løbet af vinteren. Bagefter fik de mange glade springlopper lov til at springe løs i deres vante træningslokaler. Og så var der ellers fri leg i springsalen, mens der var forskellige aktivitetsworkshops for voksne og gæster. Der blev spillet hockey, lavet styrketræning og cyklet, inden der blev sluttet af med kaffe og kage.
se billedsamling

https://photos.google.com/share/AF1QipPSbto32fZ5fR92OgDUGPuYBpYwmgS_J1jy7f1BZ0bkBll5fOJQfwMYqARwoitzsQ?key=Uk1wVkxnOWJ1eEJ2TmZka3JLWnJNNEloaVNJbTFB

https://goo.gl/photos/Ajp1b8dHT4Jbwqto9

Lidt billeder fra dagen:

se flere billeder fra dagen - 






Vellykket dilletant i Skrave

Her fredag og lørdag aften overværede over 200 gæster årets dilletantforestilling i Københoved Forsamlingshus. Årets stykke hed UdkantsDanmark - Netdating med problemer. Stykket handlede om hvordan det går, når en geschæftig bedstemor i bedste mening tager hånd om at netdate sit barnebarn en kæreste for at sikre arvefølgen på gården - og det gik ikke helt efter planen........ det er jo ikke altid dates er det, som de giver sig ud for at være.....

Stykket - og især skuespillernes præstationer - var hylende morsomme, og flere gange måtte de lige ventet på at publikum fik grint eller klappet færdigt. Der er nok et par vendinger og navne fra stykket, som vil hænge ved i et stykke tid. SÅ bliv ikke forundret, hvis du hører navnet "Achmed" eller "pandodilfarvet natpisser" i daglig tale frem over.

Skrave UIF stod bag arrangementet, der også omfattede spisning og hyggeligt samvær.

Vil du vide mere om de dybere årsager til at dilletantforestillinger er udbredt i vores område, så tag et kig her: http://skravesogn.blogspot.dk/2012/02/dilettant-morskab-med-alvor.html



VI siger stor tak til skuespillerne, instruktøren, scenemestrene, suffløren, sminkørerne for at have givet os et godt grin og hyggelig aften. Tak fordi I har lagt jer i selen for en god oplevelse og bidrag til sammenholdet i Skrave.

p.s. man er velkommen til at skrive en tak til dilletantholdet i kommentarfeltet.