Skravejuletræ - sammen - og hver for sig.

Hej til alle i Skrave

Da mange julearrangementer i Skrave i år er aflyst, så har vi hittet på et alternativ, som vi kan være sammen om alligevel:

         Skraves-fælles-Sammen-hver-for-sig-juletræ. 

Det fungerer som følger: 

Ved gavlen af Skraves Foreningshus er der opsat et højt juletræ, som er forsynet med lyskæde. 

TIL dette træ vil vi gerne have en masse pynt af PERLEPLADER, fordi de kan holde til at hænge ude i regn og sne. Vi VED, at perlepladelavning er en aktivitet både voksne (af begge køn) og børn i alle aldre kan være med til. Så det er fælles kreativitet. 

Perlepladerne SKAL dog være julemotiver. Man bestemmer selv hvilket motiv og hvilken form. Lav en søgning på google med "Hama jul" og vælg billedvisning, hvis du gerne vil inspireres.  Den helt simple kunne være en rund perleplade med ensfarvede perler  = julekugle. Men der er frit slag. Teknikken i at lave perleplader og stryge dem kan du se f. eks. her: http://frkhansen.dk/2015/12/diy-iskrystaller-hamaperler.html

Du bestemmer selv hvorvidt du vil bruge alm. hamaperler, miniperler eller de helt store. Vi anbefaler dem af alm. størrelse. 

Perler og perleplader kan købes ved Lassens Kontorbutik i Rødding, hvis du vil have dine egne og ikke lige har på lager. Perleplader kan også lånes ved SUIF-Familie og friluft/Kreativ - og her kan du også få perler, hvis du lige står og mangler en bestemt farve. Hvis du har brug for plader eller perler, så skal du sende en sms til Britta Mølgaard Holst, 61518880, så vil hun forsøge at levere til din postkasse. Der er indkøbt et lille lager i julefarver. 

Produktion af jule-perlepladepynt kan sagtens være en fælles familieaktivitet i de kommende uger. Vi opfordrer til, at I lægger billeder af hyggen hjemme hos jer og produktionen på Skraves Facebook side. Man kan også lade være. Jane Lorenzen vil løbende lave opslag på opslagstavlen på Facebook til inspiration.  Man kan jo bruge timerne, hvor der kunne ha været julebanko, julemandsvækning eller julefrokost. 

Når I har lavet en portion perleplader, så hænger I dem selv på træet. Vi anbefaler, at der bruges ståltråd og klumper pynten sig for meget sammen forneden, så rykker vi det opad. 

Tusind tak til Skrave Ungdoms- og Idrætsforening for meget velvillig økonomisk opbakning. 

Vi håber, at rigtig mange i Skrave vil være med på at være kreative og julede sammen, så vi kan få et overdådigt pyntet udendørs juletræ - sammen hver for sig..... og nyde synet, når vi kører forbi foreningshuset. 


Med Venlig Hilsen 

Pyntenisserne Britta og Charlotte

 

Ingen kommentarer: