Skrave udpeget som årets lokalområde i 2009

Tillykke til alle borgere i Skrave!

Følgende er taget fra Vejen Kommunes hjemmeside:

Skrave udpeget som årets lokalområde i 2009Med titlen følger en pris på 10.000 kroner, som vil blive overrakt lokalrådet i Skrave.
Efter at have drøftet de indkomne forslag har et bedømmelsesudvalg valgt Skrave Sogn som ”Årets lokalområde i Vejen Kommune”.

Som begrundelse nævner udvalget, at på trods af de ting man ikke længere har i Skrave, så sker der hele tiden noget nyt. Nye projekter sættes i gang, og her fremhæves særligt Skrave Fodbevægelse som et eksempel på spændende nytænkning, hvor sundhed og motion går hånd i hånd med socialt samvær. Sognets beboere viser vilje og evne til at komme videre, når udviklingen går imod det lille sogn.
Som én af forslagsstillerne har skrevet: ”Selv om den lokale skole blev nedlagt, og selv om den lokale købmand lukkede, så har sognet formået at tænke i nye baner, og dermed er nye ideer spiret frem. Skrave Sogn er kommet flot videre trods kvalerne med de to lukninger.”

Med titlen følger en pris på 10.000 kr., som udvalget vil overrække ved et arrangement inden jul efter nærmere aftale med Skrave Lokalråd.

Udpegning af ”årets lokalområde” sker som et led i udmøntningen af Vejen Kommunes landdistriktspolitik, der er beskrevet i Temaplan for Landdistrikter. Prisen uddeles i år for første gang og vil fremover blive uddelt én gang om året. Bedømmelsesudvalget består af to medlemmer udpeget af Byrådet samt tre medlemmer udpeget af Fællesrådet for Landsbysamfund i Vejen Kommune. Ud over Skrave var Skodborg, Hovborg, Sdr. Hygum og Øster Lindet indstillet som kandidater til årets pris.

2 kommentarer:

webmoster sagde ...

Tillykke til lokalrådet med præmien og til borgene for at have tankegangen. Endnu engang kommer Skrave på landkortet, fordi vi blev de første, der fik kommunens pris til landsbyerne. Mon vi skal ha' festivitas??????

Unknown sagde ...

Skrave er altså MULIGHEDERNES LAND!!

Jeg håber at dette skulderklap vil være med til at skabe mulighed og engagement for, at vi fremadrettet også står sammen om udviklingen i vort område.
Husk at det er OS ALLE SAMMEN, der har fået skulderklappet og tænk på det, næste gang DU hører om et nyt tiltag: Så tag imod det og støt op om det.
Skulderklappet er jo givet for de tiltag vi allerede har gang i. Og i Lokalrådet vil vi nu kaste os over nye indsatsområder, som vi havde oppe på borgermødet.

Poul Erik Osmundsen