I lokalrådet vil vi gerne sige rigtig mange tak for de mange input vi har fået både på selve inspirationsdagen og frem til nu. Vi har drøftet både ideer og bekymringer, som deltagerne gav udtryk for, og har derfor valgt at omrokere på vores temaer og tage fat på to nye. At få flere til at bo i Skrave bliver den helt store opgave i de næste år. For at vi kan blive ved med at have gode argumenter for at man skal flytte til, så skal vi være sikre at vores fællesskaber og foreninger er velfungerende, vi skal have skabt nye tiltag, som letter hverdagen, vi skal bruge naturen mere aktivt og vi skal blive ved med at sørge for at der ser pænt ud i Skrave. I lokalrådet mener vi at der er en meget tæt sammenhæng mellem indsatsområderne.
Billedligt talt, så ser det sådan her ud:
Du kan læse hele udviklingsplanen på dette link.
Nu har vi fået planen færdig, og så vil vi gå igang med at etablere arbejdsgrupper inden for de forskellige indsatsområder. Brænder du allerede nu for et eller flere af emnerne, så vil vi gerne høre fra dig. Vi ser meget frem til at vi i fællesskab i Skrave kan møde vores udfordringer. Alle forslagene fra inspirationsdagen er samlet i en en idebank for hvert område, og de enkelte arbejdsgrupper får til opgave at vurdere og sætte i værk.
Skrave Lokalråd
Ingen kommentarer:
Send en kommentar