Ændring og tilføjelse i gymnastikprogrammet

Gymnastiksæsonen er igang, her er et par ændringer: onsdag aften er der "Indoor cykling m/k" og "Kondition og styrke m/k" er flyttet til torsdag.

Kig programmet igennem og se om der er et hold for dig.

Mandag:

50+, Liv i Bevægelse
Tid: Kl. 09.30-10.30
Instruktør: Ellinor Christensen
Pris: kr. 400,-
Formålet med holdet er at få rørt hele kroppen. Der bliver både kondition, styrke, balance og smidighedstræning. Der tages selvfølgelig hensyn til de svagheder, der måtte være. ALLE kan være med.

Liv i Bevægelse for mænd, 60+ (start uge 40)
Tid: Kl. 10.45-11.45
Instruktør: Ellinor Christensen
Pris: kr. 350,-
Holdet henvender sig til ældre mænd. Fokus bliver på bevægeligheden af kroppen. Der bliver også tid til at snakke. Tag løstsiddende tøj på og mød op.

Yoga m/k
Kl. 17.30-18.30
Instruktør: Gunvor Thygesen, (Uddannet yoga- og gymnastikinstruktør)
Pris: kr. 400,-
”Yoga m.m.” er for alle, men ikke ens for alle! 
Vi arbejder med yoga på begynderniveau ud fra, hvad vi hver især kan. 
Vi kommer også lidt omkring afspænding og meditation.

Tirsdag

Seje mænd (start uge 40)
Kl. 20.00-21.15
Instruktør: Ellinor Christensen
Pris: kr. 400,-
Få styrket din krop. Pulsen skal op, musklerne skal på arbejde. Så spilles der hockey, derefter skal der strækkes ud og slappes af. 
Vi slutter af med kaffe.

Onsdag

Indoor cykling m/k
Tid: kl. 19.15-20.00
Instruktør: Elsebeth Gamborg
Pris: kr. 20,-, der betales hver gang
Du får pulsen op og sved på panden til god musik.

Hockey for mænd (start uge 40) 
Tid: kl. 20.00-21.00
Tovholder: Vælges af holdet
Pris: kr. 350,-
Holdet, hvor alle kan være med, kom og få sved på panden, vi har det sjovt.
Der sluttes af i omklædningsrummet med snak og ….

Torsdag

Kondition og styrke m/k
Kl. 19.30-20.30
Instruktør: Cecilie Boisen
Pris: kr. 400,-
Nu skal vi have en stærkere krop og forbedret vores kondition! Ved hjælp af forskellige trænings former vil vi arbejde med styrketræning og sørge for at få pulsen op.
Al træning vil kunne skaleres efter den enkeltes niveau, så dette hold er både for dig der er ny indenfor træning, men også for dig, som bare gerne vil i endnu bedre form.

Fredag

Morgen Yoga
Tid: kl. 08.30-09.30
Instruktør: Gunvor Thygesen (uddannet yoga- og gymnastikinstruktør)
Pris: 400,-
”Yoga m.m.” er for alle, men ikke ens for alle! 
Vi arbejder med yoga på begynder niveau ud fra, hvad vi hver især kan. 
Vi kommer også lidt omkring afspænding og meditation.

Lørdag

Gå en tur i naturen m/k (hele året)
Tid: 09.45-10.45
Startsted: Se i kalenderen på Skrave.dk
Gå guide: Ellinor Christensen
Pris: Gratis
Vi går en tur på ca. 1 time, 4,5-5 km, alle kan være med, vi indretter tempo efter, hvem der kommer, klap- og barnevogne kan også være med.
Tag et par gode sko og en jakke på, der bliver snakket og grinet. 
MØD OP og ha’ frisk energi til resten af weekenden.

Generelt
Gymnastikudvalget, instruktørerne og alle udøvere skal overholde corona-retningslinjerne.
Der vil være vand/sæbe samt håndsprit til rådighed ved træning.
Vi henstiller til at man ikke kommer til træning, hvis man har symptomer på sygdom.
Alle aktive bliver registreret hver gang.

Vi glæder os til at se dig

Ingen kommentarer: