Her kommer sidste del af referatet fra borgermødet

 Her kommer sidste del af referatet fra borgermødet


”Jeg har en ide – er der nogen, der også synes, det er en god ide og vil være med til at arrangere? – Jeg går til

aktivitetskoordinatoren, undersøger om andre vil være med og skal selvfølgelig undersøge om der er andre aktiviteter i støbeskeen samme tid. Ellers kan jeg gå i gang med at planlægge. Lave budget med forventede udgifter og indtægter. Evt. søge om underskudsgaranti/sponsorstøtte etc.”

Sådan kunne en ny aktivitet eventuelt opstå. Der er naturligvis mange andre måder, det kan ske på.

Grundtanken er, at ny initiativer ikke kommer fra en bestyrelse, der skal finde på et eller andet. Men

derimod fra en eller flere personer, som brænder for at sætte netop denne aktivitet i gang, og som kan

koncentrere sig om denne ene aktivitet.

Oplægget fra arbejdsgruppen er, at hver aktivitet som minimum skal hvile i sig selv økonomisk.

Så bidrager de aktiviteter, der giver overskud, til at vi har råd til at hjælpe gode ideer, som ikke giver

overskud, men som er til glæde og fornøjelse for hele Skrave.

Men det er vigtigt, at der er plads i økonomien til at lave arrangementer, der ikke giver overskud.

Økonomi:

⮚ Vi vil gøre det nemmere at styre økonomien.

⮚ Bogføring og regnskab udarbejdet i Conventus. Det program, som Fitness og SUIF bruger i dag.

⮚ Hver aktivitet får sin egen konto i Conventus.

⮚ Der skal være 1 bankkonto og 1 økonomiansvarlig.

⮚ Der er mulighed for at købe hjælp til bogføring og opstilling af regnskab.

⮚ Der er nogle aktiviteter, hvor det giver god mening, at de i et vist omfang råder over – og er ansvarlig

for – egne midler. Det aftales med hver enkelt aktivitet.

⮚ Vi fik mange gode input til vores videre arbejde

⮚ Der var både forslag og bekymringer til den fremtidige økonomistyring

Arbejdsgruppen arbejder på at etablere et net af vejambassadører, som hjælper med kommunikationen ud til medborgere i et afgrænset område.

Vejambassadører:

⮚ En der påtager sig at byde tilflyttere velkommen og inddrage dem lokalsamfundet

⮚ En der står for at dele flyers m.v. ud

⮚ En der sørger for at opfordre folk til at møde op til arrangementer


Herefter blev udvalgets ideer drøftet og kommenteret ved bordene.

Deltagerne snakkede i grupper af fire, om hvordan de vurderer arbejdsgruppens oplæg. De bedømte

oplægget. Der var stor opbakning til at arbejde videre.

Alle fremmødte blev opfordret til at udfylde et blad til træet, med forslag til en ny aktivitet på de forskellige grene. Der kom ca. 60 blade på træet med masser af gode ideer.



Maj-Britt S. Kreipke, Anders Kristensen, begge DGI og Rikke Wildenschildt, Vejen Kommune


Anders Kristensen afsluttede aftenen.

Der er tre vigtige opgaver: organisering, organisering, organisering.

Og vi skal ikke være bange for at tænke stort.

Og vi skal være gode til kommunikation. Det er vigtigt.

Vi vil fremover informere om nyt fra arbejdsgruppens arbejde her på hjemmesiden og på facebooksiden.

Endelig var der en opfordring til alle om at melde sig til arbejdsgruppen, hvis man vil være med til at påvirke foreningslivet i Skrave.

Indtil videre har tre personer tilkendegivet, at de vil deltage i arbejdet.

Tak til alle fremmødte for gode forslag og konstruktiv kritik.

Ingen kommentarer: