Får du fat i det hele?

Her sker rigtigt meget i Skrave. Her kommer lige en opfriskning på, hvordan vi får nyheder ud i sognet.  

Skrave.dk
Vores hjemmeside, hvor alle foreninger kan slå ting op og lægge arrangementer i kalenderen. Du kan tilmelde dig via hjemmesiden, så du får nyhederne direkte i din mailboks. Lokalrådet er overordnet ansvarlig for denne side.

Facebook
Siden ”Skrave” gentager alle nyheder fra hjemmesiden helt automatisk, så hvis du hellere vil følge med på hjemmesiden via facebook, så er det ”Skrave”, du skal ”synes godt om”.

Skrave Sogns opslagstavle
En gruppe, hvor alle borgere i Skrave, kan skrive om gode råd, arrangementer, bytte planter osv. Gruppen styres af tre administratorer, som er privatpersoner i Skrave.

Skal du have hjælp til at få nyhederne fra hjemmesiden i din mailboks eller til de rigtige indstillinger på facebook, er du velkommen til at kontakte Berit fra Lokalrådet.

Lokalrådet

Ingen kommentarer: