Menighedsrådsvalg 2024

Tirsdag den 17. september er der Menighedsrådsvalg over hele Danmark, også her hos os i Skrave.

Vi afholder valgforsamlingen tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Københoved Forsamlingshus. 

Der er brug for kandidater, der vil stille op til menighedsrådsvalget og være med til at sikre, at der fortsat er et aktivt kirkeliv i Skrave Sogn.

At sidde i et menighedsråd er en unik mulighed for at engagere sig i den lokale kirke og tage ansvar for dens drift og fremtid. Som medlem af et menighedsråd har du mulighed for at bidrage med dine kompetencer og ideer og være med til at skabe en kirke, der er både relevant og meningsfuld for samfundet. 

Alle interesserede er velkomne, det er dog kun medlemmer af folkekirken med valgret i sognet, der har tale- og stemmeret.

Ingen kommentarer: