Update vedr. forsamlingshuset

Det er vores ønske i bestyrelsen , at huset fremover kommer til at være et hus med mange forskellige arrangementer, der er med til at skabe grobund for socialt samvær på forskellige måder. At huset bliver et sted, hvor man FORSAMLES.
Af den grund har vi valgt ikke at søge efter en forpagter til huset. I stedet arbejder vi videre med en model, hvor huset kan lejes ud til fester o.lign., og hvor sognets øvrige foreninger i hverdagene kan bruge huset til meget få penge. Vi lader os inspirere af forsamlingshuse i omegnen, men arbejder på at finde vores egen model på den fremtidige drift af huset. Dette arbejde er spændende og omfangsrigt, og giver i bestyrelsen anledning til mange og lange snakke og refleksioner.
Vi arbejder samtidig på selv at få nogle aktiviteter stablet på benene i huset, og vi er ved at lægge sidste hånd på vores aktivitetsprogram for 2025, og I kan godt glæde jer. Programmet i 2025 kommer bl.a. til at indeholde nordjysk stand-up, spændende foredrag med en TV-kendis med en unik evne til at fortælle historier om mennesker (og haver) samt koncert med en kvindelig dansk kunstner, der har en lang og glorværdig karriere bag sig. Derudover har vi flere ting i støbeskeen, som kan være med til at skabe liv i huset.
Bestyrelsen arbejder videre med stor energi og højt humør, og opdaterer løbende. Har I kommentarer eller forslag til os, så kontakt endelig en af os.
Vi arbejder pt. med at få lavet hjemmeside, huset kan allerede bookes nu ved at kontakte Per Sønning på per@koebenhovedforsamlingshus.dk eller på 93831967
Københoved Forsamlingshus bestyrelse
Per Sønning, Simone Rostgaard, Kim Jørgensen, Inger Poulsen, Tina Hansen og Camilla Hauschildt

Ingen kommentarer: