Dejligt vejr og mange mennesker, gjorde aftenen til en aften, hvor folk hyggede sig med petanque, traktor- og cykelringridning og så var der 2 hekse til bålet.
1. Søren
2. Line
Cykelringridning:
1. Maria
2. Cathrine
3. Andreas
Hekse:
2. Karsten
Og tak til ALLE der mødte op.
Martin Boye´s tale:
"Godaften Skrave. Jeg vil gerne starte med at sige tak fordi jeg måtte komme og holde båltalen i år. Det er i dag 15 år siden jeg holdt båltale i Skrave og der er løbet meget vand i Kongeåen siden.
Vi flyttede ind i Lærer Hansens hus tilbage i 1997, og Lise og jeg har nydt at lade vores børn vokse op i trygge rammer her i Skrave.
Derfor synes jeg også det er dejligt at se, at så mange mennesker i aften har fundet sammen og samlet sig omkring bålet her i Københoved. Og hvor er det dejligt at bålet stadig kan være samlingspunkt, ligesom det har været i tusinder af år.
På trods af vor tids elektroniske opmærksomheds-slugere står vi alligevel her i aften samlet om flammerne, som vore forfædre har gjort det i utallige generationer. Omkring bålet, der igennem alle tider har givet inspiration, formet store drømme, været kilde til lys, varme og beskyttelse, og derfor også har været stedet der samlede høj og lav, store og små, kvinder såvel som mænd.
Sådan er bålet stadig den dag i dag. I aften står vi her alle og nyder godt af det fællesskab som bålet instinktivt giver os - uanset hvem vi er, hvad vi tror på, hvor meget vi tjener og hvordan vi ser ud.
Derfor er i aften en aften hvor vi kan lade os forføre af flammernes drømmende skær og føle det fællesskab som så mange mennesker har gjort det før os..
Fællesskabet i aften bidrager vi hver især til, ved blot at være tilstede. Men ikke alle fællesskaber lader sig definere eller skabe så let. For som min datters kloge klasselærer fortalte sin 2. klasse for nogle år siden, så er man kun en del af et fællesskab hvis man bidrager til det.
Og hvorfor er det så vigtigt? - Jo, fordi det er her hele sammenhængskraften kommer fra. Det er det vi bidrager med, der gør os til en del af gruppen, firmaet, byen, kommunen, ja selve samfundet. Det er derfor vi kan have et samfund som det danske, der både kan og vil hjælpe dem der har behov for hjælp, fordi de ikke kan selv.
Derfor er det også en fundamental ting at lære vores børn. Vi skal bidrage til fællesskabet for at være en del af det. Vi skal alle tage det ansvar på os og være bevidste om, at vi ikke blot kan læne os tilbage og forvente at samfundet, systemet, det offentlige har ansvaret for den enkeltes liv. - - - - - - - - - - - - Det ansvar har vi selv.
For hverken velfærd eller lykke kommer udefra – det kommer indefra. Den hjælp og bistand man kan modtage fra andre udefra, er kun en erstatning eller substitut for det, at føle sig virkelig værdsat. At føle at andre har brug for én og det man kan bidrage med til fællesskabet, er selve essensen af fællesskabet.
Derfor er det vigtigste vi kan give til hinanden heller ikke hverken sygedagpenge eller kontanthjælp – det er følelsen af at være en del af fællesskabet – følelsen af at være med til at bidrage.
Så hvis vi skal hjælpe hinanden og dermed samfundet og dets sammenhængskraft, er det vigtigste vi kan gøre, at stille krav til hinanden. At forvente et bidrag – for det er i selve dét du bidrager med, du får en selvstændig identitet. Vi kender alle det, at når vi møder nye mennesker spørger vi gerne ”hvad laver du så?”
Det er vores - meget menneskelige - måde at få karakteriseret en person vi ikke kender. Vi måles, vejes og kendes nemlig - netop på det vi gør. Og som jeg hørte en klog mand sige engang – ’Ingen kan hævde sin lod ved at kræve – livsloven lyder, man er hvad man yder’ – Der er med andre ord ingen vej udenom.
Det fælles bålsted, hvor vi alle kan varme os, brænder – for at sige det ligeud - kun så længe der bæres brænde til det. Så lad os derfor alle huske, at skønne på og værdsætte de mennesker, der bærer brændet. Og lad os glæde os over, at der er nogen der kan bære mere end vi selv kan – uden at misundelse og smålighed griber ind og får os til at stille dem hindringer i vejen. For alt hvad der bæres - kommer flere til gavn. Og der findes ikke noget mere motiverende for en ekstra indsats - end påskønnelse. Uanset hvor meget man kan bære, er det den enkeltes bidrag, der skaber bålet. Og bålet skaber så varme og tryghed til alle dem der midlertidigt må lade andre om at bære. Dette er indbegrebet af det fællesskab som jeg selv er vokset op med i et lille lokalsamfund.
Det er alfa og omega for enhver at have et fællesskab, et bål, et trygt og sikkert sted at leve og at være. Så lad os tage herfra i aften med ønsket om at vi alle, høj som lav, husker at værdsætte hinanden uanset bidrag, for det er denne samhørighed, der har bygget vort land. Det er denne tillid til hinanden der udgør rygraden i den danske kultur. Vi hjælper alle til. Derfor er den danske midsommer-fejring, vores Sankt Hans aften, hvert år en kærkommen lejlighed til sammen at nyde det fællesskab og det bål vi alle har ansvaret for at bidrage til."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar