Udflugt - nu på mandag - til Skamlingsbanken (om 3 dage)

I et samarbejde mellem gåværterne og OBS-udvalget inviteres til udflugt mandag aften, d. 2. september.

Skamlingsbanken er Syd- og Sønderjyllands højeste punkt, kendt for sine fantastiske udsigter og sin helt særlige plads i Danmarkshistorien med forskellige mindesmærker.

Vi går en tur på enten 4,5 eller ca. 2 km. Den lange rute er i meget kuperet terræn igennem enge, skov og strand med den fineste udsigt - så sørg for solidt fodtøj. Der er også en imponerende udsigt på den korte rute.

Forplejning: Vi sørger for sandwich – medbring selv drikkevarer - og efterfølgende giver vi kaffe/te og lidt sødt, som vi indtager udendørs ved bord-/bænkesæt. Sørg for varmt tøj samt evt. tæpper – det bliver hurtigt køligt.

Da vi jo vandt en præmie på kr. 8.000 i Gåmarathon 2021, som venter på at blive omsat, er arrangementet gratis.

Der er samkørsel fra Foreningshuset med afgang kl. 17.00, for dem der ønsker det. Vi mødes på Skamlingvejen 125, 6095 Sjølund. Forventet hjemkomst kl. 21.00.

Tilmelding senest lørdag, 31.08. til Randi, tlf. 4055 9113, eller Bente, tlf. 6111 1985.

Alle fra sognet er velkomne!

Randi, Bente og Marianne


Ingen kommentarer: